Rulletrapper – periodisk inspektion
Følgende skal overholdes i forbindelse med periodisk inspektion:
– Det sagkyndige elevatorfirma skal være i besiddelse af gyldig ISO 9001 certifikat, der viser at servicering, vedligeholdelse og reparation er inkluderet i certificeringsområdet.
– Kokholm inspektion skal have adgang til alle anlæggets dele.
– Der skal være adgang til anlæggets kontrolrapport, logbog og brugsanvisning.
– Er elevatoren ikke CE-mærket, vil elevatorens indretning vil i forbindelse med vurderingen blive holdt op mod de indretningskrav, der er angivet i bekendtgørelse 459/2016.
– For CE-mærkede elevatorer vil sikkerhedsniveauet, der er fastsat i de harmoniserede standarder: DS/EN 115-1 være retningsgivende.
Resultatet af den periodiske inspektion
Hvis kravene i bilag 4 og 5 er opfyldt, noteres resultatet i logbogen og der udfærdiges en inspektionsrapport og inspektionsattest i henhold til kravene i den aktuelle bekendtgørelse.
Hvis kravene i bilag 5 ikke er opfyldt, udskrives en inspektionsattest på maksimalt 3 måneders gyldighed, i henhold til kravene i den aktuelle bekendtgørelse. Resultatet meddeles til det sagkyndige elevatorfirma og ejeren af anlægget. Inspektionsrapporten vil indeholde en udførlig begrundelse for hvilke krav der ikke er opfyldt, med henvisninger til bekendtgørelsen, samt eventuelle billeder og resultatet noteres i logbogen.
Hvis kravene i bilag 4 ikke er opfyldt, udskrives der ikke en ny inspektionsattest i henhold til kravene i den aktuelle bekendtgørelse. Det meddeles til det sagkyndige elevatorfirma og ejeren af anlægget, at anlægget ikke kan benyttes lovligt og sikkert, før manglerne er afhjulpet. Inspektionsrapporten vil indeholde en udførlig begrundelse for hvilke krav der ikke er opfyldt, med henvisninger til bekendtgørelsen, samt eventuelle billeder og resultatet noteres i logbogen.